|
Udtalelser Min auratransformation Min auratransformation hjalp mig til at komme videre i livet. Min auratransformation har hjulpet mig med at slippe min angst for at forlade Danmark og mine kære og begynde det liv som ventede mig i nyt, stort og ukendt land med min nye mand og stedsøn. Uden den, ville jeg ikke være faldet så LET til i et fremmed land og følt mig hjemme så hurtigt var tilfældet. Den har hjulpet mig i alle processer (herunder immigrationsprocessen, hussalget – i en svær økonomisk tid –, transporten af mine ejendele, osv.). Alt er forløbet meget hurtigt og smertefrit og jeg tiltrækker nu langt hurtigere det jeg ønsker i livet, hvilket er en af de mange fordele ved Auratransformationen. Den har også givet mig mental stabilitet – og indre ro, større lykkefølelse. Har sat mit liv i et nyt og større perspektiv, har sat mig fri fra bindinger til fortiden samt min evindelige angst for at miste (f.eks. dem jeg holder af). Margit har dog været en stor faktor i denne proces, fordi hun evner at behandle hver person individuelt og særskilt efter den enkeltes behov og hun hører og mærker og opdager alt hvad der ligger og blokerer i den pågældendes bevidsthed, underbevidsthed og aura. Ikke alle mestrer dette. Jeg har set og oplevet Margit i mange sammenhænge og jeg beundrer hendes evne til at fornemme lige præcis hvad det enkelte menneske hun står overfor og arbejder med har behov for at høre og blive vejledt i lige dér hvor de er i deres liv og forløb, og jeg elsker hendes humor og humør. Hendes sessions er aldrig kedelige. :o) Min auratransformation har været en Fantastisk oplevelse og rejse siden hen og jeg ved nu, at der var en højere mening med, at jeg skulle vente et årstid med at rejse fra Danmark… jeg skulle have min auratransformation først, så jeg kunne komme rigtigt hjem i mig selv og vide at ”hjemme” er der hvor jeg lige nu og her og være helt tryg ved at bosætte mit i et nyt land og begynde et helt nyt liv i glæde og tillid. Til dem der overvejer at få en auratransformation vil jeg blot sige at det er en Fantastisk oplevelse, som man dog skal føles sig klar til i sit hjerte, samt at selvom man får en fuldstændig Auratransformation hos Margit, skal bevidstheden have tid til at fordøje selve processen. Denne proces startes af Margit og fortsætter derefter i livet fremefter, i takt med vores udvikling på alle planer, for udvikling kan ikke forceres og hver Auratransformation er Unik i sig selv. Jeg er lykkelig for at jeg fik en og at jeg fik den af Margit, for jeg kunne ikke have været eller følt mig i mere trygge hænder. Tak for det Margit. :o) Teresa 2010
|